Loftisolering med papiruld
Loftisolering med papiruld er en effektiv og nem måde at opnå store besparelser på, hvis du vil efterisolere dit hus eller sommerhus.
Loftisolering uden kuldebroer
Papiruld er effektivt ved loftisolering, i og med det blæses ind og dermed isolerer effektivt omkring spær, eksisterende isolering og så videre, uden der skal udføres tilskæring eller lignende arbejde, som kan være tidskrævende. Det giver en helt tæt isolering i hjørner og omkring kanter, som er hurtig at etablere.
Loftisolering med papiruld er ikke brandfarligt
Ved at udføre loftisolering med papiruld øger du ikke brandfaren i din bygning. Der er udført omfattende brandtests, som tydeligt viser, at papirisolering har en væsentlig brandmodstand. Papiruld er testet og godkendt, ligesom uorganiske isoleringsmaterialer, og giver dermed en sikkerhed på højde med traditionel loftisolering.
Mange fordele med loftisolering med papiruld
Er du eller en i din husstand allergiker eller astmatiker, behøver du ikke have nogen reservationer over for loftisolering med papiruld. Papiruld støver ikke og indeholder ikke nogen former for skadelige stoffer.
Skadedyr er der heller ikke nogen risiko for, i og med papiruld er behandlet med blandt andet borsalte. Borsaltene udtørrer huden på små gnavere, som dermed finder et andet sted at være. Biller og lignende har også meget dårlige levebetingelser i papiruld.
Dertil er papiruld en yderst miljøvenlig løsning fremfor mineraluld og lignende traditionelle isoleringsmaterialer.
Læs mere om, hvordan vi arbejder med loftisolering her.
Hvad koster isolering?
I og med at vi kan udføre en effektiv isolering med papiruld, kan vi generelt tilbyde en billig pris på vores arbejde. Vores priser afhænger dog i høj grad af, om du har behov for loftisolering eller hulmursisolering, og hvor meget isolering du har behov for.
Vi udarbejder derfor gerne et uforpligtende tilbud til dig, så du på forhånd ved, hvor meget isoleringsarbejdet kommer til at koste dig.